Mel: Her med Fryd jeg Rigdoms Spor (Genboerne) [se note]

1.) Skal en gammel hem'lighed
evig taust forvares?
Skal man sige, hvad man ved,
så mysteriet klares?
Borch har afvist alle gæt,
i tre sekler holdt han tæt,
      han holdt tæt, han holdt tæt, alle gæt - han holdt tæt.
Men nu må det siges!
Nu vil vi indvies!

2.) Ole var en flittig mand,
grundlærd i kemien,
gamle sprog studered han
i filologien.
Men når mester Borch holdt fri,
stod den straks på alkymi,
       alkymi, alkymi, han holdt fri, alkymi.
Kolber, røg og flammer
sodede hans kammer.

3.) Jagten på de viises sten
plagede hans hjerne.
Se materien klar og ren,
var hans ledestjerne.
Så en nat stod kolben fuld,
af det rene, røde guld,
       røde guld, røde guld, den var fuld, røde guld
Og da det var fundet,
da blev Borchen grundet.

4.) Altså er de viises sten
grundsten her i huset.
Åndens spiritus er ren,
man bli'r skønt beruset.
Hver student bli'r glad og fuld
af det røde viisdoms-guld,
       visdoms guld, visdoms guld, glad og fuld, visdoms guld
Hver, der vil studere,
kræver mere, mere!

5.) Ole Borch som alkymist
være evigt priset!
Dog kan tvivlere - hvor trist -
ville se beviset.
Vi må be' dem: kast et blik
på et lille, mystisk stik,
       mystisk stik, mystisk stik, kast et blik, mystisk stik,
Det har opbevaret
gåden, ja, og svaret.

6.) Se, hvor fabeldyret står,
halvvejs ørn, halvt drage,
mens det stærkt med vingen slår,
halsen lagt tilbage!
Solen stiger bag et hegn
som den nye fødsels tegn,
      fødselstegn, i fødselstegn, sol bag hegn, fødsels tegn,
alle luftens riger,
sitrer, mens den stiger.

7.) Dragen spytter svovl og ild,
eksplosiv og dygtig;
ørnen hvid, som månen mild
og som kviksølv flygtig.
Sulphur og Mercurius
varmes over kolbens blus
       kolbens blus, kolbens blus, curious, kolbens blus
Når de smeltes sammen,
oh! da stiger flammen.

8.) Alkymiens hemlighed,
ses, når stoffer smeltes.
Hegnene, vi standsed' ved,
overspringes, væltes.
Alting ændrer sin natur,
når først guldet bli'r tinctur,
       ren tinctur, ren tinctur, ny natur, ren tinctur
Fagenes forening,
dét er Borchens mening!

9.) Her er brudenattens lys,
gåden inderst inde:
alkymiens sande gys,
samler mand og kvinde.
Visdom stiger mod sin top,
for en mands og kvindes krop,
       kvindes krop, kvindes krop, visdoms top, kvindes krop
er jo sammenføjet
inde under tøjet.

10.) Hvad du dog har sammenbragt,
gamle Borch, du stærke!
Fag ved fag har her du lagt
under Eros mærke.
Med et viist mysterium
har du ordnet Borchens rum.
       Borchens rum, Borchens rum, hvilken sum, Borchens rum.
Guldet, du har givet,
holder hele livet.

E.A.N.