AD OMNES! (2. oplag)
Et par knarvorne ord fra uralumnen ( mel: Lifligt fløjte Vælsklands...)

Bly og stum til daglig jeg beskules
i kollegiets lille urtegård,
men nu skal I passe på hr. Kules,
for en enkelt gang jeg mæle får.
Mangt og meget har jeg set gennem tiden
fra den første dag, jeg soklen besteg.
Ak, hvor Borken har forandret sig siden,
akk - fundator skammeligt man sveg.

Ja, hvad tror I, Borch han ville mene,
hvis sit hus han kunne se i dag?
Mon han ikke ville brat forstene
- selv helt ud i sine ydre lag.
Ordene, som Eva sagde til slangen,
rummed' næppe nok hans fnysende harm,
hvis han kigged' ned fra paradisvangen
ved sin høje himmel-vindueskarm.

"Seksten lærde, flittige studenter,
rige kun på fromhed og på dyd,
skulle nyde godt af mine renter,
om de disputerer uden snyd".
Jo, god morgen! Se nu disse krabater,
som i dag på Borken dasker omkring:
Sytten gamle, dovne kandidater,
rige på guld - af fromhed ingenting.

Borchianeren i gamle tider
klokken fem stod op og læste glad
allermindst tre-fire hundred sider,
før han tænkte på sin morgenmad.
Helt er nu forstummet pennenes skratten,
men i kor der lyder rungende snork.
Nogle vågner først omkring klokken atten
- det er gå't tilbage siden Borch.

Engang herskede den rette lære
blandt teol.'erne på Coll. Medic.
"Noahs hattenummer?" ville være
barnemad for disse mænds logik.
Nutildags er troen ulden i kanten,
Tidehverv og Bultmann læser man helst,
bøger af Niels Bohr kan ses på servanten
- - hvordan skal de folk dog blive frelst ?

Før var bare tanken om en kvinde
helt utænkelig i dette hus.
Alma Mater var vor herskerinde,
her var ikke tid til skørtesus.
Nu er det forbi med dyden på Borken,
pigebørn man ser fra kælder til kvist,
ja, det sker, at vi besøges af storken
- åh, hvor Borken dog er blevet trist.

Skade, at man kun kan stå og ruge
på sin sokkel, stivnet i metal.
Man ku' ellers nok ha' lyst at muge
ud i denne store Augiasstald.
Jeg må nøjes med at opfordre alle:
Lad af flasker springe proppernes kork,
råb så et HURRA - det rigtig skal gjalde:
Skål for hædersmanden OLE BORCH !

(forfattet til Jubilæumsfesten 1966 af PEH [Poul Einer Hansen, red.] og nu på ny gennemset og forbedret)