(Mel. Sneflokke)

1. Vi grise kommer vrimlende
ind gennem døre trimlende,
vi dumper ned fra himlene
på Borchs Kollegium!
Vi myldrer med til festerne,
vi hilser pænt på gæsterne
og laver grin med præsterne,
før man får set sig om!

2. I haven og på trapperne
vi kommer altid klaprende,
og snakkende og plaprende
vi frit går ud og ind.
Vi griser lidt på gangene,
vi synger med på sangene
og praler af vor prangende
titul som Borche-svin!

3. Herkules rynker brynene,
og blikke kommer lynende.
Men hans knap nok begyndende
protest blir standset brat.
Alumnerne vil ikke vær'
foruden deres grisetær',
just nu, hvor Julen kommer nær
alt med sin grise-skat!

Og til slut et ende-vers:

4. Se dette var et Borche-spejl,
hvori at husets dyd og fejl
afbildes fra dets grund til tegl
fra kælder og til kvist.
At alle jule-rare er,
at gæster er velkomne her,
når vores Jul de ej udbær'
skal nævnes blot til sidst.

[Anonym. Er sidste nummer i et spritduplikeret hæfte "Jule-Quad i 4 Sange i Anledning af Julefesten på Borchs Kollegium d. 19/12 - 1959".]