Mel.: I lille Kongensgade...

I Canicorumstræde er en grundmuret Residens,
      o ja, o ja, o ja, o singsalia,
med Springvand fersk i Gaarden og item ej paa Have læns.
      o ja, o ja, o ja, o singsalia.
Den og den liden Vaaning, som jo derhos er opbygt,
      jeg overgiver trygt,
      dog ikke uden Frygt,
at Efor og Magnificus det hele hugge skal,
studentibus, der endnu ej har faaet Kald.

Til sex pro Centum aarlig jeg skænker Dem ej Penge faa,
      o ja, o ja, o ja, o singsalia,
som Børnepenge sikkert de allentid udsættes maa,
      o ja, o ja, o ja, o singsalia,
cum samt min fine Have, hvor dog Færdsel bli'r forbudt
      og løse Hunde skudt,
      naar Mørket er frembrudt.
Min Kælder overlades Dem usui honesto,
til nyttig Embellering Skrin med Lose to.

Paa Deres Skuldre aarlig som Pligt en Dissertats er lagt,
      o ja, o ja, o ja, o singsalia,
"Decepta a serpente hvad Eva dengang ku' ha' sagt,"
      o ja, o ja, o ja, o singsalia,
som Titel jeg Dem skænker frit exempli gratia,
      men andre er kun bra,
      skriv blot kun ikke a',
thi selv om ingen læser nu, hvad deri skrevet staar,
det ses maaske ved Festerne om hundred' Aar.

Ta' Philosophicum om maa hver, der ikke mer er Rus
      o ja, o ja, o ja, o singsalia,
for sig at dygtiggøre til precibus solennibus,
      o ja, o ja, o ja, o singsalia,
og gik det ante optime, imens det nunc gaar skidt,
      bli'r den, der kan for lidt,
      a domo hac udsmidt.
Examinator være skal Collegii Efor,
der derfor Philosophicum foræret faar.

Ti skal Theologien og tre Magi sig tage af,
      o ja, o ja, o ja, o singsalia,
Tre andre af forskelligt blandt andet vasa chemica;
      o ja o ja, o ja, o singsalia,
men Exercits i andet lovligt Studium ugenert,
      som hver er incliner't
      kan ske ureleger't
Alumnerne skal have Ry for megen Dygtighed,
Ripens're kan dog nøjes med Gudfrygtighed.

"Collegium Mediceum" Kollegiet kaldes skal bestemt,
      o ja o ja, o ja, o singsalia,
for ingen kan jo si' det, saa hurtigt det igen bli'r glemt.
      o ja, o ja, o ja, o singsalia,
Hvordan nu Folk paa Borken skal faa Tiden slaa't ihjel,
      De spørger - og med Skel -,
      et Vink jeg giver selv:
Paa Kamrene De Giestebud slet ikke holde maa,
Jeg skænker Dem en Festsal til at solde paa.

K. Bang (1926).