7. APRIL 1926

Mel.: Kejseren af Kinesiens Land.

Se, Exalumner, jer rigtig om! -
Kender I Huset, hvortil I kom?
Det er det Sted, hvor I før havde Bo;
mangt er dog ændret nu, kan I tro;
meget er nyt eller fint repareret,
hist er der malet, her tapetseret.
Og den fine Forandring saa stor
skylder vi Biilmann, vor Efor.

Hver Gang Professoren faar en Idé,
udfører han den een, to, tre;
og i Semesterets Løb, vil det ses,
han af Idéer faar mindst en Snes.
Borkens Façade fik Sæbe og Maling,
Vinduer fik sig en god Overhaling;
og det er skam ej unødig Stads,
Borch er jo "Vejen til Frue Plads"!

Extra-Gelænd're paa' Trappen blev sat,
gode til Brug (især ved Nat!).
Lygten, som lyser i Borkens Hall,
kan med "den engelske" fuldt staa Maal.
Og nu til Jubilæumsdagen
fik vi Bomærket: Solen og Dragen. -
- - Saa har vi ført det til Nutiden op;
dog kan vi her ej sige stop.

Nej, kom igen om føje Aar!
sikkert da nyt at se I faar;
der er ej Ende paa al den Stads,
Borken vil blive et rent Palads;
Eders Øjne vil staa paa Stilke,
saa man maa spørge, hvems der er hvilke;
thi naar Biilmann er vor Efor,
vil der ske ny Forandring stor.

Samkvemmet lettes med Hustelefon,
Fritiden kortes ved Radio'n;
vi bli'r i Chesterfieldmøbler slængt,
Krystallysekroner bli'r ophængt;
Trappen forsynes med højrød Løber,
og - ja, undskyld, at jeg det røber -
der er vistnok alt sluttet Kontrakt
om Bygning af Elevatorskakt.

Sikkert ogsaa Eforen gi'r
Borken to Taarne og et Spir;
og paa Husets det flade Tag
Tennishal er en given Sag,
Og saa skal vi ha' med det samme
paa Façaden en Lysreklame,
skrevet med Ildskrift 3 Alen stor:
"Huset er Borchs, men Biilmann Efor".

[Anonym, 1926]