+
Jens Paludan-Müller.

Paa Borchs Collegium, 6te Februar 1865.

	Mel.: Kommer hid I Piger smaa.
	Stand i vort Studenterhjem Bautasten med Ære Og i Tiden Mindet frem Om vor Ven du bære, Som den sjette Februar Med iblandt de Gjæve var, Der for Danmark blødte!
	[7 strofer udeladt]
	Vi, som hørte tidt hans Skjæmt, Saa hans Øjne spille, I vort Bryst hans Navn er gjemt, Saa det glemmes silde, Og i første Regiment Som hos mangen brav Student Skal hans Minde leve.
	Ja, det leve - denne Sten Gjennem Tiden bære Mindet til en Slægt, der sen Samler denne Lære: Vil du være ret Student, Maa du mer end læse Prent: Slaa for den, du elsker!
	F. Zeuthen.

	Mel.: Paaskeklokken kimed mildt.
	Mørke Skyer skjulte brat Sol i Nattens Skjød, Ak, men Regn i Sandet Var dyrest Blod, der flød. Mod og Tro bryder dog haardest Skjolderand, Atter kan det vorde Dag i Sorgens Land.
	Indad vil vi vende Hu, Øge Fædres Arv, Modersmaal skal klinge til Folkehjertets Tarv, - Mod og Tro bryder da fremmed Skjolderand, Atter skal det vorde Dag i Sandheds Land.
	Fremad vil vi flytte Fod Under Friheds Flag, Glemme Leg og Latter Med Ladhedsaanden spag. Mod og Tro bryder kjækt Fordoms Skjolderand, Atter da det vorder Dag i Daadens Land.
	Opad vil vi løfte Blik Hente Styrken ned - Der er En, der husker Hver Nød, som Folket led - Mod og Tro bryder da Urets Skjolderand, Atter kan det vorde Dag i Fredens Land.
	Tak til dem, som foran gik Saadan Livets Vej, Ledestjerner klare, Vi svigte dem blot ej! Mod og Tro bryder da Tydskens Skjolderand, Atter da det vorder Dag i Danmarks Land.
	E. F. Koch.

[Gengivet efter Borkens Lyre, s. 96-100.]