Borchs Kollegium: sangbog: Tvende Arier (1691)

Tvende Arier, musicerede til Collegii Medicei Solenne Indvielse,
d. 25. May Ao. 1691.

Af M. Joh. Eilert Schmidt.

Pro introitu.

Phoebus Parnassum har flyttet til norden,
Der skal hans Daphne med ære bestaae
     Og blomster udslaae;
Sikker for liun-ild og knusende torden,
Det har Borrichius sadt udi stand
     Den træflige mand.

2. See! han har opbygt til Musas en tempel
Efter Vitruvii rare maneer,
     I hvilken mand seer,
Lærdoms og flittigheds levende stempel,
Trotz Dig Lycæi fordunklede gruus
     Mod saadant et huus.

3. Her er den gamle Hippocrates inde
Her Theophrastus blandt gløernes dunst
     Høyt priser sin kunst.
Her Archimedes og lader sig finde,
Her Epictetus og Socrates boer
     I herligste floer.

4. Her kalder Valla Qvirites til skolen,
Hvilke han lærer af Tullii skriin
     At læse latin,
Som sig med ørnen opsvinger mod solen,
Her staar forsamlet i tykkeste skok
     Poeternis flok.

5. Her et Theatrum naturen har funden,
Hvor den udbreder sin rariste skat,
     Som mørket og nat
Skiuler ti tusinde farer i bunden,
Kortere: hvad som udødelig er,
     Det finder mand her.

6. Lad da i Oxfort Valsaum*) høyt æres,
Lad kun Sorbonum**) udi sit Paris
     Faae hæder og priis.
Her skal Borrichii Fama ombæres,
Og om verden sin ende skal naae,
     Dog aldrig forgaae.

*) Thomas Volsaus funderede Collegium Christi til Oxfort Anno 1525.
**) Robertus Sorbonnus indstiftede Sorbonnum i Paris Anno 1251.

Pro exitu.

Pakke dig du blinde lykke,
Flye fra denne bolig hen,
Tag en anden til din ven,
Som din tempel kand udsmykke,
Vi til himlen eene gaar,
Hveden vi vor lykke faar.

2. Dig vor Gud vi ydmygst bede,
Lad dit øye vaagen staae,
Lad ey dette huus forgaae
Udaf ildens magt og vrede,
Udaf storm og skylle-vand,
Udaf tidens skarpe tand.

3. Lad din ære derfor fremmes,
Hvilken eene sigtes til,
Giør til intet satans spil!
Lad hans idræt her beskæmmes,
Gyd din egen viisdom ind
I et hvert begierligt sind.

4. Tænk paa Kongen udaf naade,
Og paa Kongens hele land!
Gif dem Salomons forstand,
Som skal i din tempel raade!
Lad ey leggis ned i grav
Arons kiep og Mosis stav.

5. Stat dem bi, som her indlemmes,
Gif dem selv din Hellig Aand,
Styrk dem med din høyre haand!
Og lad deres arbeyd fremmes,
At for landet altid maa
Her et forraads kammer staa.

[Gengivet fra Borkens Lyre, s. 1-3]

<< Til registeret

	Pro introitu.
	Phoebus Parnassum har flyttet til norden, Der skal hans Daphne med ære bestaae Og blomster udslaae; Sikker for liun-ild og knusende torden, Det har Borrichius sadt udi stand Den træflige mand.
2.	See! han har opbygt til Musas en tempel Efter Vitruvii rare maneer, I hvilken mand seer, Lærdoms og flittigheds levende stempel, Trotz Dig Lycæi fordunklede gruus Mod saadant et huus.
3.	Her er den gamle Hippocrates inde Her Theophrastus blandt gløernes dunst Høyt priser sin kunst. Her Archimedes og lader sig finde, Her Epictetus og Socrates boer I herligste floer.
4.	Her kalder Valla Qvirites til skolen, Hvilke han lærer af Tullii skriin At læse latin, Som sig med ørnen opsvinger mod solen, Her staar forsamlet i tykkeste skok Poeternis flok.
5.	Her et Theatrum naturen har funden, Hvor den udbreder sin rariste skat, Som mørket og nat Skiuler ti tusinde farer i bunden, Kortere: hvad som udødelig er, Det finder mand her.
6.	Lad da i Oxfort Valsaum)* høyt æres, Lad kun Sorbonum) udi sit Paris Faae hæder og priis. Her skal Borrichii Fama ombæres, Og om verden sin ende skal naae, Dog aldrig forgaae.
) Thomas Volsaus funderede Collegium Christi til Oxfort Anno 1525. *) Robertus Sorbonnus indstiftede Sorbonnum i Paris Anno 1251.

	Pro exitu.
	Pakke dig du blinde lykke, Flye fra denne bolig hen, Tag en anden til din ven, Som din tempel kand udsmykke, Vi til himlen eene gaar, Hveden vi vor lykke faar.
2.	Dig vor Gud vi ydmygst bede, Lad dit øye vaagen staae, Lad ey dette huus forgaae Udaf ildens magt og vrede, Udaf storm og skylle-vand, Udaf tidens skarpe tand.
3.	Lad din ære derfor fremmes, Hvilken eene sigtes til, Giør til intet satans spil! Lad hans idræt her beskæmmes, Gyd din egen viisdom ind I et hvert begierligt sind.
4.	Tænk paa Kongen udaf naade, Og paa Kongens hele land! Gif dem Salomons forstand, Som skal i din tempel raade! Lad ey leggis ned i grav Arons kiep og Mosis stav.
5.	Stat dem bi, som her indlemmes, Gif dem selv din Hellig Aand, Styrk dem med din høyre haand! Og lad deres arbeyd fremmes, At for landet altid maa Her et forraads kammer staa.