Mel.: "Som en rejselysten flåde"

På en majdag skøn som denne
anno seksti-niti-en
kunne faklerne man tænde,
man holdt fest for ånd og sten.
Ole Borchs kollegium
skulle give lærde rum
- ro til at studere.
Derfor fejrer vi i dag
huset, Ole og hans sag
med en sang med mere...

Trende hundred' år er gået
siden denne dag i maj.
Ja, hvad har de-ikke nået -
hver en vir som du og jeg.
Flittige studerende
med-samt-og logerende
huset har huseret.
Skønt dog læsning står os nær,
har vi alle hver især
fester arrangeret.

Mediceum har en have
- fri natur i Indre By.
Træer, buske - høje, lave,
jo - det sted er højt i ry.
Ned på crocketbanens græs
skuer gamle Hercules
fra sit høje stade.
Vi kan sagtens være her,
skønt Mor Sol vi aldrig ser;
vi ser Daells facade.

Kunne husets vægge tale,
ville vi beretning få.
Lærde ting - så geniale
eller hverdagsting så grå.
Tænkte Jens fra Sankelmark
kun på krig og ankelspark
- indad, fremad, opad -
eller var han fredelig,
trist og pæn - lidt kedelig;
læste Krist'li' dagblad?

Nu må sangen til at stoppe,
thi vor tørst er vældig stor.
Og nar Omnes de er oppe,
vil vi råbe højt i kor:
SKÅL! for gamle coll. medic.
SKÅL! for seklerne, der gik -
ja, nu skal vi råbe:
Et hurra - gid mange år
Borchen her endnu består.
Det må vi da håbe...

TJ et SEJ