Borchiansk juleglæde
mel: Katinka, Katinka, luk vinduet op!
1. |
Vort daglige liv er beskedent og tyst, vi sidder blot tavst og studerer. Så lydløst udkæmpes al åndelig dyst - man ved knapt, om man eksisterer. At blive totalt af filistrene glemt kan åndlivets herrer godt føle som slemt. Vi tilgi'r dem gerne til hverdags, såfremt de husker os, når vi har fester. |
2. |
Alumne, alumne luk vinduet op, for nu skal der festes på Borchen. I Kannikestrædet skal nu sættes stop for alle filistrenes snorken. Nu skal vi ha' lyde med feststemning i, og festglæde klinger nu bedst i det fri. Ved hjælp af det ekko, som mure kan gi', forstår vi først selv, hvor vi fester. |
3. |
Vi stabler tallerkner med gjaldende klang og klirrer med sølvtøj og flasker. Vi hylder fundator med højrøstet sang, og kokken får klap, så det klasker. Og skønt det er spansk og en fodbold-idé, hvis dybere mening vist ingen kan se, så slutter vi hvert et hurra med OLÉ - og så er vi klar til fandango. |
4. |
Ja, julen er årets ekstatiske fest, det støjer i solhvervets sange, Lad grantræet danse i midten som gæst. Selv snor vi os ud som en slange ad bagtrappe, køkken og smal korridor ind i "Apoteket", hvor gæsterne glor. Regensgården fylder vort støjende kor - de småfolk må lære at feste! |
5. |
De gamle alumner var ringere stedt: blot trommer og et par basuner! Men nu får vi lyd pr. elektricitet, og det er jo noget, der luner. Nu skruer vi op, hvor forstærkeren står, til krukker og knivstøj i stenbroen slår, for nu har vi watt, som langt bedre end blår kan stoppes i naboers ører. |
6. |
Af Beatles og Bowie og Linnet og rock og sange fra englenes sfære kan vi borchianere aldrig få nok. Her holder vi julen i ære! Til påske forlænges en jul, der har stil. Syng med kære genbo, stem i med et smil, for sangen forstummer nok først til april, og det er jo længe at mukke. |
7. |
(hviskes:) Hvad blinker på gaden så myndigt og blåt? Hvad genlyder som en sirene? Hvem banker på porten så brysk og så råt? Hvorfor får man lyst til at bene? Alumne, alumne, luk vinduet i, Vi hvisker indtil deres bil er forbi. (skråles:) Men derpå så stemmer vi fuldtonigt i. Ja, så skal vi sørme ha' gilde! |
Erik A. Nielsen [ca. 2001]