Sangen om Haregildet

Mel. Jens Vejmand

I Borchens Gaard hin gamle
- nær Frue Plads den staar -
en udvalgt Flok sig samle,
mens Dagene de gaar.
Ved Bogens gule Blade
man sidder ensomt mest, -
dog kan da og vor Gade
genlyde af en Fest

I Protokollen skrives,
at Fest skal holdes snart,
en Hare skal aflives
og Vinen funkle klart.
"Alumnernes" bli'r Gildet
af Komiteen kaldt; -
dog klart for hver uhildet:
med Frihed er det skraldt;

Før man til Festen stedes,
man maa til Neiiendam,
og se, om ej han vredes,
om man behager ham;
og er du uden Lyde,
og han antager dig,
da faar du Lov at nyde
hans Vin og Haresteg.

Men om han ikke finder,
at du er dertil god,
alt Haab dog ikke svinder,
en Vej han aaben lod.
Maaske du kan til Festen
faa Tegn og Adgangskort,
faa se, at under Vesten,
de sætter hver en Sort.

Om heller ikke dette
du kan faa Lov at se,
at alle blive mætte
og overstadigt le,
Kan du da altid høre
I Kulden udenfor
at Sange naar dit øre
Fra Gildet indenfor.

Julegildet 15. decbr 1920