[Borch & Herkules: Glahn 1894]

Mel.: ?

Da Klokken slog 12 paa Regensens Ur
Da vaagned Hr. Borch i sin Kiste en Nat
Og fik den Idé at gaa sig en Tur
At se, hvor det var i Kollegiet fat.

Der rumled en Vogn over Strædets Sten,
To sorte Sjæle fra Bukken nedfor,
Og gamle Ole var ikke sen,
Han gled saa lydløst i deres Spor.

Han sneg sig hen langs den lave Mur
Og skraaede over til Herkules' Bed,
han ændsed slet ikke de Krokketbu'r
Skønt hanses Skinneben rasled derved.

Herakles, jeg svær ved de Æveler
Du plukkede hist paa Hesperiens Strand
Du sige mig, hvem er de Dæveler,
Som der drage bort med den tunge Spand?

Ak, Herre, I fritte mig ikke saa!
"Det minder mig haardt om mit nedrigste Kald
De Ka'le i samme Ærind maa gaa
Som jeg, da jeg rensede Augias Stald"

Jeg lugter Lunten! men sig mig Du,
- Thi derfor hid fra min Kiste jeg kom, -
Studere Alumni vel her endnu
Divinibus rebus og gamle ROM?

Ja de holder meget af "gammel Rom"
"De vina" dyrke med usvækket Flid,
A'mores det synes de allerbedst om,
Det er deres herligste Tidsfordriv.

Og det sker ikke i Smug og i Skjul,
Nej, selve Inspector - om I vil mig tro -
Han kvæler min Kat og joller paa Hjul,
Til "Lastens Hule" har gør sin Bo!

Og den uforskammede Østerriis,
Som triller med Discus ved Dag og Nat!
Aa! kunde jeg blot gi'e de Bæster Riis,
Men, ak, jer er jo i "Sokkerne mat".

For al den nedrige Kattekommers
Og Kalkeballen og Bøllernes Sjov,
Det kommer min Nattero immer paa tværs
Til ud at sove jeg aldrig faar Lov.

Ja, havde jeg kendt blot det Bøllesjap,
Dengang jeg stod i min Heltekrafts Flor,
Jeg skulde ha'e gi'et dem Køllerap
Og jævnet Kalkeballen jed Jord.

Heracles, Herakles, "Du gamle fyr!
Min Ungdom var og viet Amor og Vin
Du kender jo nok mine Eventyr
Thi dengang jeg dyrkede Medicin.

Men siden jeg gjorde, som mange har gjort,
En mager Dyd af Nødvendighed. ---
Dog nok - men hvordan mon over den Port
Jeg kommer med død Mands Behændighed?

Thi snart er ude en Dødnings Frist,
Og nødig vil jeg ha'e den leden Sorg
At ta'es efter et af en Spiritist
Som Cicero og salig Schwedenborg.

Og derfor jeg skynder mig hjem til min Grav.
Før Klokken slaa'er ét paa Regensens Ur. -
Ja, siden det har saa forfærdeligt Jav,
Saa kom, jeg skal hjælpe dig over vor Mur.

Og saa tog Hercules Borch paa sin Ryg,
og lakkede med ham til Muren hen,
Og satte ham ned saa paa Gaden tryg:
Farvel! Farvel! og kom snart igen!"

Og nu ligger Borch i sin Kiste stiv,
Og tænker paa Ungdom og Galskab paa Jord,
Og Hercules atter - det gamle Liv -
I Haven staar og gaber og glor.

Men vi, som sidder og solder i nat
Vi sender dem begge en Hilsen herfra.
Heracles han skal ha et "pereat!"
Og Ole et "vivat in aeterna!

A. Glahn:
To sange fra Gaasegildet 17/12 94