Borchs Kollegium 1728-1823.

Johannes Pedersen: Borchs kollegiums historie 1728-1823. København: Gad 1916.

Her gengives indholdsfortegnelsen samt s. 1-31 (Bygningens historie).

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord af inspector collegii, cand. theol., Jens Nørregaard.

Indledning 1

I. Bygningens historie 2-31

Kollegiets opførelse og indvielse efter branden 2
Udseende og indretning 4
Alumnelejligheder 5
Bibliotheket 7
Auditoriet 12
Loftet 14
Kollegiets gaard og laboratoriebygningen 16
Portnerbolig og portnere 18
Haven og omgivelser 22
Branden 1807 23
Forhandlinger om en ny bygning 25
Mallings tegninger og deres antagelse 28
Rottbølls gave og det tredie kollegium 30

Valg af efor 32
Eforerne (Caspar Bartholin, Hans Gram, Ludvig Holberg, Hans Peder Anchersen, Peder Holm, Peder Kofod Ancher, Christian Gottlieb Kratzenstein, Abraham Kall og Frederik Theodor Hurtigkarl) 33
Kollegiets kapitaler 53
Det aarlige stipendium 55
Skatter og afgifter 56
Inspektor 57
Alumnerne 62
Alumnepladsernes fordeling 64
Borchs slægt 66
Nepotisme 68
Arveprins Frederiks indflydelse 69
Betingelsen for at bo paa kollegiet 70
Udvisning af kollegiet 71

Universitetet 73
Aandelige strømninger 75
Studenterkorps 1801 og 1807 84
Prisspørgsmaal 87
Planer om en studentersygekasse 90
Studenternes kaar 91
Studenterstandens ære 92
Borchianerne mod theaterdirektør Bredal 94
Studenter ønsker at bære en hvid sløjfe paa hatten 97
Konsistoriums domsret 98
Studenter og professorer 99
Studenter stævnes for gæld 101
Slagsmaal 102
Studenternes forlystelser 104
Studenternes faglige interesser 108
Disputatserne paa kollegiet 110
Professor Kalls erklæring 1812 115
Disputatsernes emner 120
T. Badens disputats 1785 124
Alumnernes løjer med N. Chr. Bang Cruse 128
Fester paa kollegiet 130
Alumner, som døde paa kollegiet 133
Alumnernes senere stillinger 137

Navneregister 149

I dansk ungdoms historie maa Borchs kollegium faa sit eget afsnit som det sted, hvor nu i de svundne 225 Aar c. 1000 af Danmarks studerende har haft bolig. Mange af vort lands betydelige mænd har her tilbragt nogle af deres ungdomsaar og haft stort udbytte af det samliv med jævnbyrdige, som der gives saa rig lejlighed til paa et kollegium. Her har tidens vekslende strømninger klart afspejlet sig, fordi den ungdom, som færdedes her, dels stod i pagt med det nye, der kom, og dels følte sig i bevidst opposition til det, men i hvert fald altid med interesse tog de opdukkende spørgsmaal frem til drøftelse. Livet her har været præget af ungdommens munterhed, dens raske domme og dens drømme; men er der end ikke øvet mange storværker herinde, er der dog her for manges vedkommende givet en retning for ens udvikling og lagt et grundlag, som der i fremtiden er bygget videre paa; og aarene paa kollegiet har sikkert skaffet alle et fond af minder, som der atter og atter er vendt tilbage til med glæde.

Der skulde nu i det følgende gives en fremstilling af kollegiets historie og det liv, som er levet indenfor dets mure i aarene fra det andet kollegiums indvielse til aar 1823, da forhandlingerne om kollegiets genopførelse var ført til ende, og kongen havde approberet den plan, hvorefter kollegiet i de følgende aar genopbygtes.

I. BYGNINGENS HISTORIE.

Det var i oktober 1728 1), kollegiet brændte, og der gik nu c. tre aar, før det atter var sat i stand, saa det kunde tages i brug. I de første nætter efter branden holdtes der brandvagt, indtil det rørlige gods, som laa paa brandstedet, var bragt i forvaring. Pladsen blev saa ryddet, og kobberet fra taget og kakkelovnenes jernrester blev kørt bort; men store dele af de gamle mure stod og blev taget i brug ved opførelsen af den ny bygning 2). Saaledes blev rammerne for kollegiet de samme som før, og ved sammenligning mellem billeder af bygningen før og efter branden finder vi da ogsaa kun mindre forskelle i udseendet.

Om arkitekt eller bygmester tales der intet; men hvad det kostede at faa kollegiet rejst igen, faar vi gennem regnskaberne ret god besked om. Af kapitalen blev hævet 5500 rdlr. 3) til dette øjemed, og deraf gik de 4600 rdlr. til tømmer- og murmestrenes arbejde. Men dette var, hvad der gik til selve kollegiebygningen; desuden kostedes der nogle hundrede rigsdaler paa portnerens hus.

Der toges sandsynligvis fat paa byggearbejdet i foraaret 1730; men vi kender intet til de forhandlinger, som er gaaet forud, da konsistoriums protokoller for disse aar er gaaet tabt. I regnskabet fra 11. juni 1729 - 11. juni 1730 finder vi imidlertid

1) Jfr. Hans Olrik: Borchs kollegiums historie (1889), s. 153 f.    2) Kollegiets regnskabsbog 1729-30, i konsistoriums arkiv.   3) Kollegiets regnskabsbog 1729-30.

følgende post: "Mester-svennen, som satte krantzen op paa collegio til drikkepenge 2 rdr. 4 Mk.". Saa langt var der altsaa naaet med bygningen i sommeren 1730; men hele det næste aar er gaaet med til indretningen og udstyrelsen af kollegiet. Naar alumnerne er flyttet ind, er vanskeligt bestemt at afgøre; men sandsynligheden taler for, at det i hvert fald ikke

Borchs kollegium. Efter L. de Thura: Hafnia hodierna. 1748.

er sket før i sommermaanederne 1731 og maaske først hen paa efteraaret; i regnskabet staar der, at "portnerinden", som hun kaldes, fra 1. juli 1731-1. juli 1732 fik udbetalt 30 rdr. 2 Mk. til lys, tran og koste, "som er det første, hun haver faaed siden branden".

Mens der tales højlydt nok om den nye kommunitetsbygnings indvielse, d. 2. december 1731 1), findes der i tidens blade eller tidsskrifter ingen antydning om Borchs kollegiums indvielse

1) Jfr. Nye tidender om lærde og curieuse sager. 1732, nr. 2, og Reinhardt: Kommunitetet og Regensen, s. 186.

efter branden. Der har sandsynligvis ikke fundet nogen større højtidelighed sted; den eneste antydning af en smule fest findes i fortegnelsen 1) over disse aars disputatser, hvor der under aaret 1731 nævnes en tale, som den daværende inspektor, Severinus Lemwigh 2) havde holdt ved "dette kollegiums indvielse", den 13. december; men ingen post i regnskabet for dette aar lader ane udgift til fest.

Kollegiet var da efter dette genopført og taget i brug sidst paa aaret 1731; og det vil nu være naturligt at betragte bygningens indretning og udseende noget nøjere. Som allerede nævnt viser en sammenligning mellem billeder fra før og efter branden, at det er de samme rammer, der er udfyldt paa ny. Porten er stadigt midt paa bygningen, og antallet af vinduer er det samme; om prydelsen over porten er den samme, er noget vanskeligt at afgøre; det var en tavle med inskription, som tidligere; 1757-58 er den fornyet eller grundigt restaureret af professor Stanley 3); men den største forskel ligger i, at det nye kollegium mangler den pyntelige frontespice. Paa billedet fra 1748 4), er den der ikke, og sikkert er den slet ikke blevet bygget til efter branden, selv om der i regnskabet findes antydet, at det har været meningen, idet der er en post, der hedder: "tømmermesterens reigning for at tillukke med breder, hvor fronti-spitium skal være 1 rdr. 4 Mk. 5).

Portrummet var brolagt, og dèr i porten fandtes en lygte, som et par gange i dette tidsrum blev stjaalet 6). Under hele bygningen var der brolagte kælderrum til alumnernes brændsel; men det har været vanskeligt at holde kælderen fri for vand. Allerede 1730 maatte den pumpes tom, da den stod fuld af vand 7), og 1761-62 blev der anvendt 52 rdlr. 1 Mk. 5 Sk.

1) Ny kgl. saml. 1241. 4. Talen findes ikke.    2) S. Lemwigh (f. 1709, d. 1760). sen. præst ved garnisonskirken i Kbhvn. Jfr. Wibergs præstehistorie.    3) Regnskabet 1757-58: "Professor Stanley for inscriptions tavlen over porten 16 rdlr. 1 Mk. 8 Sk." S. C. Stanley (1703-61); jfr. Weilbach: Kunstnerlex. s. 410 f.    4) L. de Thurah: Hafnia Hodierna. 1748; s. 356 f.    5) Regnsk. 1730-1731.    6) Jfr. Regnsk. 1735-36 og 1765-66.    7) Regnsk. 1730-1731.

paa en reparation, "for at hindre vandet, som stod høyt i Borchens collegii kielder og havde sit udspring deels fra rendesteenen deels fra spring-vands armen i porten". Vandkikkeren mons'r. Bruun afgav derefter en erklæring, som gik ud paa, at hvis der nu stadigt kom vand i kælderen, saa kom det fra professor Horrebows grund ved siden af 1). Endnu 1788-89 nævnes der i regnskabet udgifter "for vandet af kielderen at udbringe."

Fra porten førte en trappe til venstre ind i kollegiet. Gik man saa ind i bygningen, fandt man den, hvad indretningen angaar, ganske som før branden. Alumnernes lejligheder var i stuen og paa første sal -- 16 rummelige værelser, der to og to stod i forbindelse med hinanden. Gulvet var af stenfliser i den første tid, men ved konsistoriums møde den 11. september 1765 2) "blev resolveret, at otte cammere i collegio mediceo skal belægges med trægulv i steden for de nuværende fliiser". "Derimod sælges fliiserne, naar skee kand, til collegii nytte", hedder det i regnskabsbogen fra dette aar, og i de følgende aar findes der paa indtægtssiden mindre poster for solgte fliser. De otte kamre, som ved denne lejlighed har faaet det fortrin at faa trægulve, maa have været de 8 inderste værelser i alumnelejlighederne. Der gik omtrent 20 aar, før denne forskel mellem værelserne forsvandt, idet det først var i april 1783, kollegiets daværende efor, professor Kofod Ancher, indgav et forslag om "at ]ægge træ-gulve i alle alumnorum yderste værelser" og fik det bevilget i konsistorium 3). At gulvene til daglig har været rigeligt bestrøet med sand, kan man sikkert slutte af, at "et læs sand" er en hyppigt forekommende post blandt udgifterne.

Væggene i kamrene var hvidkalkede; i den første tid findes der intet spor af, at de jævnlig er hvidtede, saa det er sandsynligt, at kamrene i en længere aarrække har staaet med

1) Regnsk. og revision 1761-1762.   2) Acta consistorii 11/9 1765; jfr. regnsk. 1765-66: "tømmermester Svane for 8 nye gulve ... 99 rdlr. 5 Mk."      3) Acta consistorii 14/5 1783; jfr. regnsk. 1783-84: "til snedker Solberg for gulvet at lægge 161 rdlr. 2 Mk."

mindre hvide vægge. I regnskabsaaret 1774-1775 er anført 20 rdlr. til murmester Egeroed "for alle kammerne, auditorium, trappegangene og de 2de smaae bygninger i gaarden at spekke og hvidte" -, og i slutningen af aarhundredet er kamrene jævnlig kalkede.

Som i den første bygning var vinduerne høje og gav rigeligt lys; der tales om vinduesskodder, saa der har sandsynligvis som i den første bygning været skodder for vinduerne i stueetagen. Allerede 1740 repareres vinduerne over hele kollegiet; og 1779-80 1) kostes der nye vinduer til hele bygningen. Der nævnes et enkelt sted "jernstænger i vindverne ind til gaarden" 2); man kunde her af slutte, at der for alumnernes vinduer i stueetagen ind til gaarden har været jernstænger. I næsten hele denne periode var alle lofterne malede bjælkelofter, og kun til dels forandredes dette i de sidste aar. I sommeren 1802 3) indsendte professor A. Kall, der da var kollegiets efor, et andragende til konsistorium, "om ikke lofterne paa kollegiets kamre efter alumnorum forlangende maa blive gibsede til brændes besparelse, hvilket efter gjort overslag ikke vil udgjøre over 160 rdlr."; men konsistorium besluttede sig til "at lade lofterne paa de inderste værelser paa kollegiet gibse."

Til disse værelser hørte dernæst et bestemt inventarium. I hver lejlighed var der en kakkelovn, som sandsynligvis stod i det inderste kammer; og i hvert værelse fandtes et malet træbord, et sengested og to eller senere flere stole 4). Stolene maa gentagne gange fornyes, 1777-78 findes en post paa to dusin stole, og nogle aar senere hedder det i regnskabet: "forskrevne fra Flensborg 3 dosin stoele a 14 rdlr. dosinet" 5). Da revisionen samme aar mener, at de gamle stole bør sælges, oplyser eforen, at "de gamle og faa stole, som vare endnu tilbage,

1) Regnsk. 1779-80: "Til nye vinduers bekostning 360 rdlr. 4 Mk. 8 Sk."; jfr. acta consistorii 29/12 1774.    2) Regnsk. 1729-30.    3) Acta consistorii 21/7 1802.    4) Se Regnsk. 1729-30 og 1730-31. Her er regning for 16 senge, men andet tyder paa, at kontubernaler har sovet sammen i én seng. Dansk maanedskr. 1865, s. 460.    5) Regnsk. 1792-93; jfr. regnsk. 1805-06.

beholdtes til tjeneste for adskillige af alumnis, som manuducerede og da behøvede fleere stole". I hver lejlighed var der desuden et klædeskab 1).

Saaledes saa de værelser ud, som alumnerne fik overladt til beboelse - rummelige, lyse stuer med det allernødvendigste bohave. Dertil kom saa de enkeltes ejendele, saa at værelserne sikkert har været meget forskelligt udstyret - efter tiderne og kaarene. - Da der i hver lejlighed kun var én kakkelovn, har det sikkert været det almindeligste, at kontubernaler havde fælles soveværelse og fælles opholdsværelse - og ikke hver sit værelse for sig.

Gaar vi videre til 2. sal, finder vi dér bibliotheket og auditoriet 2). Bibliotheket var til højre for trappen, men kunde aldeles ikke maale sig med det første kollegiums - hverken i udstyrelse eller i indhold. Der fandtes nogle bogskabe 3), og med tiden kom der flere til; der var et bord, men ellers høres der intet om, hvad der fandtes af bohave. Maaske er Borchs epitafium 4), som fra Frue kirke blev ført hen paa kollegiet efter branden, blevet ophængt her; men der fortælles kun, at det blev ført hen paa kollegiet, intet om, hvor det blev ophængt. I slutningen af dette tidsrum nævnes et sted 5) med en af kollegiets inspektorer som kilde tre mærkværdigheder, som fandtes i bibliotheket, nemlig: Borchs portræt uden ramme - "temmelig forældet", som det hedder, Borchs doctorpatent skrevet paa pergament med røde og sorte bogstaver, dateret Andegavi den 29. oktober 1664, Og "en meget rar og smuk codex Livianus", som indeholdt de første 10 bøger. Denne haandskrevne Livius havde tilhørt Ole Borch, men var udlaant under branden 1728 og var saa i flere aar borte fra kollegiet 6); først hen mod slutningen

1) Regnsk. 1731-32.    2) N. Jonge: Kiøbenhavns beskrivelse (1783); s. 327.   3) Regnsk. 1731-32, 1741-42 og 1787-88.    4) Regnsk. 1730-31; jfr. J. A. Bornemann: Guds børns kaarse-skole (1696) bagi blandt æreversene, s. 56.    5) J. Baden: Universitetsjournal (1794), s. 14.    6) I et cirkulære 7/5 1783 oplyser prof. A. Kall, at han da har fundet dette haandskrift, som af Borch er bragt hjem fra Italien og 1726 er udlaant fra kollegiet.

af aarhundredet skaffede professor A. Kall den tilbage, da den blev fundet "nedgraven under muld og støv i den møllmannske bogsamling" 1). Det er et prægtigt foliobind, som helt igennem er af pergament; ved begyndelsen af hver bog er der straalende initialer med guld og farver. Den findes den dag i dag paa universitetsbibliotheket 2), og det er gaaet saaledes til. Det var i sommeren 1802, at den nedsatte bibliothekskommission foreslog konsistorium, at "den pergamentkodex af Livius i collegii medicei bibliothek tilligemed det derværende haandskrift af Coranen" skulde overlades universitetet og opstilles blandt dets haandskrevne skatte - "dog saaledes, at collegii medicei ejendomsret derved paa ingen maader bliver krænket". Konsistorium og kollegiets efor gaar ind paa kommissionens forslag "imod at den giver bevis til eforus for modtagelsen" 3). Dette bevis blev da indsendt til konsistorium i december 1802 4), og det skulde saa opbevares i kollegiets bibliothek, men endnu to aar efter, i oktober 1804 5), var haandskrifterne ikke kommet kommissionen i hænde. Sandsynligvis er de dog i slutningen af dette aar flyttet hen til universitetsbibliotheket og blev saaledes reddet fra at gaa til grunde sammen med kollegiet 1807. Som sagt findes Liviushaandskriftet endnu paa universitetsbibliotheket; derimod er koranhaandskriftet sandsynligvis sammen med universitetets øvrige orientalske manuskripter flyttet til det kongelige bibliothek ved midten af det 19. aarhundrede. I dets katalog 6) findes fem koraner, som tidligere har ligget i universitetsbibliotheket; men det er vist nu saa godt som umuligt at afgøre, hvilken af dem der har tilhørt Borchs kollegium, da vore bibliotheker i mærkværdig ringe grad har interesseret sig for, hvorfra og gennem hvem deres bøger og haandskrifter er kommet til dem.

Men vi gaar over til at betragte selve bibliotheket, kollegiets bogsamling. Der blev straks med iver taget fat paa at

1) Iris, 1791, IV, 173 noten.    2) Additamenta nr. 155, fol.    3) Acta consistorii 21/7 1802.    4) Acta consistorii 22/12 1802.    5) Acta consistorii 20/10 1804.    6) Codices orientales bibliothecæ regiæ hafniensis II, 35 ff. (1851).

skaffe kollegiet en god bogsamling som erstatning for den store og værdifulde, der gik tabt ved branden. 1748 hedder det, der er gjort "en god begyndelse" 1) til et nyt bibliothek, Og 1794 er bøgernes antal vokset til "omtrent 1585 bind" 2). Det var kun ringe midler dette bibliothek raadede over, nemlig renten af 500 rdlr., som i de første aar var 25 rdlr., men i slutningen af tidsrummet var gaaet ned til 19 rdlr. 5 Mk. 8 1/2 sk. Der var da ogsaa andre kilder, hvorfra der ydedes støtte for at forbedre bibliotheket; vi hører jævnligt om, at gamle alumner skænker penge eller bøger til kollegiet. Den største gave af denne art var de 300 rdlr., konferensraad J. J. Anchersen 3) i sit testamente havde hensat til kollegiets bibliothek. Det hed nemlig i det: "Saa skal og consistorium udbetales 300 rdlr..., som er fuldkommen den summa, jeg i de 5 aar, jeg nød stipendium collegii borrichiani, har oppebaaret, hvilke penge ej heller skal udsættes paa rente, men straks anvendes til efter ephori godtbefindende at kiøbe bøger for til samme collegii bibliothek" 4). Lægen Janus Bing 5) har skænket kollegiet nogle af sine bøger, og enkelte bøger er givet af M. Frimodt 6) og professor Gram; der tales ogsaa et sted om de foræringer, alumnerne gør til bibliotheket, naar de rejser fra kollegiet, som om det var noget, der jævnligt fandt sted. Ligesom til de andre kollegier blev der ogsaa til vort kollegium i slutningen af denne periode givet en del bøger af det kongelige herskab, som paa denne maade understøttede danske forfattere 7).

Indkøb af bøger, ser vi af regnskaberne, skete ofte ved auktioner. Bøgerne blev derefter mærket med trykte sedler 8) og indført i katalogen; et par gange omtales en saadan katalog,

1) L. de Thurah: Hafnia hodierna, s. 358.    2) J. Baden: Universitetsjournal 1794, s. 14; jfr. N. Jonge: Københavns beskrivelse, s. 327.    3) J. J. Anchersen, alumne 1739-44, senere assessor i højesteret, d. 1785. Biograf. lex.    4) Konsistoriums kopibog 14/3 1786.    5) J. Bing, alumne 1706-09; jfr. H. Olrik, s. 132.    6) M. Frimodt, alumne 1745-49, senere sognepræst i Horsens, d. 1785; jfr. Worm, Nyerup og Wiberg.    7) J. Baden: Universitetsjournal 1794, s. 14.    8) Regnskab 1740-41.

nemlig allerede 1733-34 og derefter 1749-50, da inspektor Graae faar udbetalt 14 rdlr. 5 Mk. "for catalogus in duplo at forfatte og indbinde" 1). En snes aar senere anskaffes der bøger "til at catalogus bibliothecæ deri ordentligen kan indføres," og af denne katalog blev der forfattet en genpart, som skulde være i eforens eje 2). Af disse kataloger findes endnu en paa det kongelige bibliothek 3), et lille hefte, der bærer overskriften: "Catalogus librorum in bibliotheca collegii medicei", og paa det sidste blad staar:

"At dette catalogus findes ganske rigtig og overensstemmende med det, som er ved bibliothecet i collegio mediceo
testerer
Colleg. med. d: 18. september 1740. Jacob Høyer."

"Bibliotheket paa coll. mediceo bestaar for største deelen af meest gamle medicinske bøger, og er under inspectoris opsigt og ansvar. Før min tiltrædelse til ephoriet havde man allerede i en deel aar holdt algemeine weltgeschichte, algemeine deutsche bibl. og schauplatz der künste und

handwercken. Kontinuationerne af disse værker medtage alt, hvad til bibliotheket er henlagt, som er aarlig 19 rdlr. 5 Mk. 8 1/2 Sk. 1).

Bøgerne maatte efter fundatsen ikke fjernes fra bibliotheket; men snart blev det almindeligt, at alumnerne fik lov til at tage bøgerne med paa deres kamre mod at levere inspektor et bevis for dem 8), og denne ordning synes naturlig, da bibliotheksværelset om vinteren ikke var opvarmet.

1) Rigsarkivet: Patronen for Københavns universitet.    2) A. Schurmann, alumne 1732, senere præst i Besser-Onsberg, d. 1738.    3) Regnskab 1760-61.    4) Regnskab 1754-55.    5) Regnskab 1758-59.    6) Jfr. regnskab 1743-44 og 1744-45. Det kan her bemærkes, at E. Pontoppidan i en "uforgribelig betænkning om fysikens flittigere studium" af 8/9 1755 udtalte sig for, at der til kollegiernes bibliotheker blev anskaffet en del fysiske bøger. Kall. 148. fol.    7) Regnskab 1741-42.    8) Konsistoriums arkiv nr. 157. A. Anchersen til konsistorium 18/11 1747.

I samme etage som bibliotheket, men til venstre for trappen, laa auditoriet. Det var 17 alen langt og bredt med vinduer til begge sider; der var flisegulv og bjælkeloft og ingen kakkelovn 1). I udstyr kunde denne sal ligesom bibliotheket aldeles ikke maale sig med det første kollegiums. Her fandtes et katheder, og over det stod den samme indskrift som før branden fra romerbrevet 12,2 2). Lige for kathedret stod et skab, som gemte Borchs sølvkrucifiks 3); det var nemlig efter branden ikke beskadiget mere end, at det atter kunde sættes i stand og opstilles; det bar samme paaskrift som før, og der aabnedes kun for det paa helligdage og ved disputatserne. I denne sal var tillige ophængt et portræt af Ole Borch 4), som aabenbart har været dækket af et forhæng; det hedder nemlig i regnskabet: "til grøn rask over Borrichii portrait paa auditorium 1 rdlr. 1 Mk.". Til auditoriet var tillige købt en klokke til 22 rdlr. 5), og den var forsynet med et reb, som af og til maatte fornyes. Her stod fra den første tid efter det andet kollegiums indvielse tolv "ryslæders stoele" og her laa et eksemplar af Christian IV's bibel, som havde kostet 13 rdlr., og tillige nogle salmebøger 6). Til daglig samledes alumnerne i hvert fald i den første tid her paa auditoriet hver morgen til andagt, her oplæste inspektor de bekendtgørelser, som gjaldt alle alumnerne 7), og her holdtes disputatserne. De større fester foregik i denne sal, og Balles homiletiske selskab havde i begyndelsen tilhold her; efter branden 1795 tillod konsistorium, at Elers og Borchs

1) Konsistoriums kopibog 1/12 1801 og Rigsarkivet: A. Kall til patronen 21/5 1802.    2) N. Jonge: Københavns beskrivelse (1783), s. 327.    3) Regnskab 1731-32.    4) I kollegiets nuværende læsestue findes en gengivelse af dette portræt paa auditoriet. Bag paa det staar: "Chr. Carolus Lows collegii medicei alumnus et inspector fecit an. 1747".    5) Regnskab 1731-32.    6) Regnskab 1731-32 og 1744-45.    7) Konsistoriums kopibog 25/8 1741: en kgl. ordre om, at de studenter, som studerer theologi i Halle, skal holde sig til profess. Lange og Francke. Derefter: "At denne H. K. M. allern. befalning er blefven oplæst udi auditorio collegii medicei d. 22. sept. testerer C. Horrebow".

kollegiums auditorier maatte overlades til beboelse "for saa mange huusvilde studerende, som dér kunde rummes" 1).

Auditoriet havde saaledes ganske vist været stillet til raadighed ved forskellige lejligheder, hvor det ikke gjaldt alumnernes interesse alene, men dog altid efter kollegiets ønske. Anderledes skulde det imidlertid blive i de sidste aar før bombardementet 1807. I januar 1801 sendte universitetspatronen konsistorium en skrivelse, hvori han bad det overveje "paa hvad maade manglen paa auditorier for academiske docenter paa den mindst bekostelige maade kan blive afhjulpen" 2). Konsistorium svarede, at det vidste ingen udvej af denne vanskelighed; men at de nuværende høresale vilde være tilstrækkelige, hvis de kun blev benyttet af de professorer, som ikke havde fri bopæl; thi de, der havde det, burde forelæse hjemme. Forhandlingerne om denne sag blev nu i de følgende maaneder afbrudt af de store begivenheder, som indtraf, nemlig englændernes angreb og slaget i kongedybet. Men sidst paa aaret blev de atter taget op, og patronen ønsker erklæringer om, hvorvidt auditorierne paa Borchs, Elers og Valkendorfs kollegier kan indrettes til læsesale, og overslag over, hvor meget det vil koste at faa dem sat i stand, saa de kan bruges til det 3). Auditoriet i Valkendorfs kollegium viser sig ved undersøgelse at være ganske ubrugeligt, saa der kun kan blive tale om salene paa Elers og Borchs kollegium. Professor Bugge, som paa den tid var efor for Elers kollegium, beskriver i sin erklæring 4) først kollegiets auditorium og mener, at indretningen af det til offentlig læsesal vil koste c. 300 rdlr.; men derefter gaar han over til bestemt at protestere mod en saadan brug af disse private stiftelsers auditorier. De var indrettet, for at "de haabefuldeste og dueligste studerende der kunde dyrke videnskaberne", og dertil kræves ro; men den vilde nu forstyrres, saa mange herefter sikkert vilde opgive den ringe fordel, kollegiet gav,

1) Acta consistorii 10/6 1795.    2) Acta consistorii 17/1 1801.    3) Acta consistorii 9/12 1801.    4) Konsistoriums kopibog 7/11 1801.

naar der nu blev "en allarm og renden fra morgen til aften, som i et vertshuus". Som Borchs kollegiums efor afgav prof. Kall en erklæring 1) om dette kollegiums auditorium. Det vilde koste c. 400 rdlr. at faa det istandsat, da vinduerne nu var utætte, loftet maatte gibses, der skulde lægges bræddegulv og bygges skorsten, for at der kunde opstilles en kakkelovn. Kollegiet selv kunde og burde ikke bekoste det; det vilde blive vanskeligt at faa nogle til at passe paa ild og lys i disse auditorier, og der kunde skaffes udvej paa anden maade. Kall kunde forøvrigt slutte sig til professor Bugges udtalelser. Men trods disse skarpe protester, og skønt konsistorium mente 2), at det "i alle tilfælde vilde stride mod fundatorum hensigt" og senere paastod 3), at det vilde være i uoverensstemmelse med de ord i fundatsen for Elers kollegium, "hvorved den alumnus, der holdte børneskole, skal udelukkes fra kollegiet" - saa førte patronen dog sin krig igennem. Han mente 4) ikke, det vilde forstyrre alumnerne noget videre, da forelæsningstimerne faldt paa den tid, de var optaget af informationer i byen, og "endelig vælges alumnerne blandt de modnere candidater, som formodentlig ikke for en smule støj ... vil løbe bort fra deres videnskabelige syssel". Da kancelliet derefter paa patronens forespørgsel svarer 5), at en saadan ordning sikkert kunde tillades som stemmende med kollegiernes hensigt: at fremme videnskaberne, naar blot alumnernes ret til at bruge auditorierne ved disputatserne ikke krænkedes, og der ikke blev paalagt kollegierne nogen udgift ved indretningen, var der ingen vej udenom mere. I maj 1802 blev der meddelt konsistorium et kongeligt reskript 6), hvorefter auditorierne paa Borchs og Elers kollegium skulde indrettes til akademisk brug inden næste vintersemesters begyndelse; omkostningerne skulde tilskydes rentefrit af kommunitetet og tilbagebetales med 100 rdlr. aarligt af

1) Konsistoriums kopibog 1/12 1801.    2) Konsistoriums kopibog 13/12 1801.    3) Konsistoriums kopibog 3/4 1802.    4) Konsistoriums kopibog 19/3 1802.    5) Rigsarkivet: patronen til danske kancelli 13/4 1802 og dets svar af 20/4 1802.    6) Acta consistorii 19/5 1802.

almanakpengene. Ikke længe efter foreslaar 1) professor A. Kall patronen, at auditoriet paa Borchs kollegium, der er saa stort, at det vanskeligt vil kunne opvarmes, deles i to lige store læsesale, der saa endda hver for sig vil kunne rumme c. 100 mennesker. Dette blev da bestemt, og i de følgende fem aar har der været holdt forelæsninger i kollegiets to sale.

Paa det første kollegiums loft var der en tid foretaget astronomiske observationer 2); om saadan noget er der slet ikke tale i denne periode. Sandsynligvis er det af portneren benyttet til tørreloft og pulterkammer. Desuden har en del af det maaske først gratis og derefter mod betaling været overladt en boghandler til oplagsrum; det hedder nemlig i regnskabet 1765-66: "Sr. Boppenhusen 3) bør efter aftale og consistorii resolution betale 10 rdlr. i leye af den deel af collegii loft, hvor hand har bøgger" 4). I en aarrække havde han nu lagerplads paa loftet, men 1792-93 skiftede kollegiet lejer, idet agent Gyldendahl 5) overtog retten til at benytte loftspladsen paa de samme betingelser, 10 rdlr. aarligt, og fra aar 1800 staar fru Gyldendahl anført som lejer og betaler.

Saaledes saa selve kollegiebygningen ud fra kælder til loft; selv om mange enkeltheder ikke kan oplyses, er det dog muligt paa grundlag af dette at danne sig et billede af, hvordan det var indrettet og udstyret. Og fastholder vi dette billede - i de store træk -, har vi rammerne for det studenterliv, der er levet paa Borchs kollegium fra 1731-1807. - Efter regnskaberne at dømme har vedligeholdelsen af bygningen

1) Rigsarkivet 21/5 1802.    2) H. Olrik: Borchs kollegiums historie, s. 35 f.    3) Camillus Nyrup: Bidrag til den danske boghandels historie I, 282 omtales J. W. Boppenhausen som bogbinder og boghandler.    4) Regnskab 1765-66, jfr. acta consistorii juli 1788 og cirkulære 23/6 88: Boppenhausen, som hidtil har haft hele loftet, ønsker nu, da nogle bøger er beskadiget for ham dér, kun at leje "det adskilte lidet kammer" for en betaling af 5 rdlr. aarligt.    5) C. Nyrop: Bidrag til den danske boghandels historie II, 12 ff. Søren Gyldendahl (1742-1802) grundlægger af Gyldendahlske boghandel og forlag.

just ikke været mønsterværdig. Kun sjældent tales der om større reparationer; der omtales en hovedreparation paa tagene og en stor reparation før jubilæet 1791 1), foruden det, der tidligere er nævnt, at kollegiet 1780 fik nye vinduer; men ellers er udgiftsposterne til fornyelser i bygningen kun smaa og faa. Det kan her bemærkes, at kollegiet i sommeren 1767 blev brandforsikret for 6700 rdlr. courant; dette gjaldt dog ikke alene selve kollegiebygningen, men ogsaa de to smaa bygninger i gaarden 2).

Gik man fra gaden gennem kollegiets port, kom man ind i kollegiets gaard. Over porten til denne side fandtes sandsynligvis som tidligere den tavle, som endnu sidder samme sted, med Poul Vindings indskrift. Gaarden var brolagt og ikke meget stor. Her stod sikkert "den store vandkam" 3), som omtales flere gange; den var af træ, men jernbeslaaet og maatte jævnlig tjæres og bejges. Denne vandbeholder stod ved forskellige rør i forbindelse med brønden, og til afløb var der to messinghaner. 1759-60 maatte der anskaffes en ny beholder, og den kunde rumme 28 tdr. 4). Til højre var der ved skellet ind til naboejendommen bygget en mur 5), som kollegiet og monsr. Sebastian Lier 6) havde ladet opføre 1736-37. Og ved denne mur laa samme sted som nu den lille laboratoriebygning, som var delt i to dele, hvoraf den ene blev benyttet til vadskerhus, mens der i den anden del var indrettet et "medicinsk cammer". Her havde de medicinske studenter lejlighed til at foretage kemiske forsøg, og i den første tid blev den ivrigt benyttet. Allerede 1732 gjorde studenterne T. Wirth 7) og J. H. Licht en

1) Regnskab 1790-91 og 1792-93. Gangen og auditoriet blev malet; det havde de ikke været siden kollegiets genopbyggelse efter branden. A. Kall i cirkulære af 30/5 91.    2) Acta consistorii 22/7 1767; jfr. regnskab 1767-68.    3) Regnskab 1731-32 og 1732-33. En ny allerede 1744-45.    4) Regnskab 1759-60.    5) Regnskab 1736-37.    6) Kjøbenhavns huse og indvaanere efter branden 1728. (1906), s. 146 - som boende i øster kvarter 249 - i Laxegaden: "Sebastian Lier, stud., ernærer sig ved commissioner".    7) T. Wirth, alumne fra 1731-34, senere landfysikus i Næstved, d. 1760. - J. H. Licht, alumne fra 1732-36, ukendt.

del indkøb til laboratoriet; de købte foruden 10 tdr. kul, ildskuffe og ildtang ogsaa en glaskolbe, en fin sigte og nogle digler 1). Disse "vasa chymica" blev i løbet af nogle aar til en ret stor samling, og i aarene før og omkring 1750 har laboratoriet sandsynligvis været tidssvarende. Foruden disse instrumenter omtales der her "tvende reoler". Eforen har aabenbart gerne med kollegiets midler villet dække udgifterne ved disse experimenter, og i regnskaberne finder vi i hvert fald i de første aar ret store poster "til vasa et instrumenta chymica", ja, student Mangor 2) fik endogsaa et aar "efter professorum medicinæ erklæringer og consistorii approbation" 29 rdlr. 3 Mk. 4 Sk. til dette formaal 3); ellers er 8 rdlr. til kul en aarligt tilbagevendende udgift. Men ikke længe efter midten af aarhundredet klages der over, at de kemiske forsøg ikke drives med iver mere 4); helt galt bliver det dog først i slutningen af aarhundredet, da interessen for laboratoriet var saa ringe, at det i konsistorium blev foreslaaet, at en af medicinerne "burde tilholdes at betjene sig af den leylighed, som paa collegium mediceum gaves til med fliid at dyrke det chymiske studium efter fundators ønske og hensigt" 5). At laboratoriet paa denne tid kun benyttes saa lidt, hænger naturligvis sammen med, at der nu ved universitetet fandtes mere tidssvarende indretninger.

Ved siden af laboratoriebygningen, som vist er den del af kollegiet, der mindst er berørt af tidens omskiftelser, laa "locus", og maaske var der ogsaa dér en samlingsplads for fejeskarn, der kun blev fjernet, naar der var ophobet større dynger 6).

 
1) Regnskab 1731-32, og en regning af 9/7 32 i konsistoriums arkiv nr. 157.   2) C. E. Mangor, alumne fra 1758-63, senere stadsfysikus i Kbhvn., d. 1801. Biograf. lex.    3) Regnskab 1759-60.    4) Regnskab 1765-66.    5) Acta consistorii 17/12 1794.    6) Regnskab 1740-41: bortført 6 læs fejeskarn.

Til den anden side, hen mod universitetet, stødte kollegiet op til en professorresidens, og ved grænsen mellem ejendommene, som er noget forskellig fra den nuværende, da kollegiets grund 1823 udvidedes nogle alen til denne side, var der i hvert fald i begyndelsen af det 19. aarhundrede plantet et hegn 1). I den spidse vinkel, som dannedes af selve kollegiebygningen og dette hegn, laa portnerboligen. Ved branden 1728 havde den lidt en del, saa der maatte kostes nogle hundrede rigsdaler paa at faa den sat i stand igen 2). Men allerede et par aar efter maatte der anskaffes "16 1/2 alen voxdug til portnerindens stue at beklæde med for vindtrech, som var heel nødig" 3), saa særlig solid og lun har denne portnerbolig aabenbart ikke været. 1739 blev der foretaget en hovedreparation; men siden høres der intet om denne del af bygningen. Om dens indretning og udstyr oplyses der saa godt som intet; men den omtales under forhandlingerne om kollegiets genopbyggelse som "den gamle fæle portnerbygning" 4).

Det vil her være paa sin plads at give de faa oplysninger, der findes om kollegiets portnere i dette tidsrum. I de første aar efter branden var Bodel Snedkers 5) portnerinde ved kollegiet; hendes løn var 5 rdlr. til paaske og mikkelsdag, foruden hvad hun fik af alumnerne 6). Fra foraaret 1739 omtales en portner David Davidsøn 7); det var ham, der 1749 maatte møde i brandsessionen og betale en mulkt paa 10 rdlr., fordi der var opstaaet ild i kollegiet den 1. maj 1749. Han ansøger da konsistorium om at faa disse penge erstattet, da ilden opstod, uden at han havde nogen skyld i det, ved at en af alumnerne "den dag betjente sig af spaaner og det derhos blæste", og han ellers i alle maader mener at have opfyldt sine pligter 8).

1) Konsistoriums kopibog 16/1 1823.    2) Regnskab 1729-30.    3) Regnskab 1732-33; tillige "en ny jernvindovn".    4) Konsistoriums kopibog 5/6 1822; - jfr. L. Engelstoft: Efterretn. ang. universitetet (1823), s. 59.    5) Regnskab 1733-34; "portnerinden" nævnes første gang i regnskabet 1722-23.    6) Jfr. H. Olrik, - s. 13.    7) Regnskab 1738-39; hans egenhændige underskrift i cirkulære 21/9 1743.    8) Regnskab 1748-49.

Konsistorium finder kun dette rimeligt, og kollegiet godtgør ham de 10 rdlr. - I regnskabet 1762-63 nævnes Jens Berg, (eller Berger) som Davidsøns efterfølger; han har aabenbart ikke kunnet klare sig med sin portnerløn, som i tidens løb blev noget mindre, da kollegiets kapitaler blev udsat til lavere rente, og han søgte derfor 1769 at blive undergraver ved Trinitatis kirke med 50 rdlr. aarlig, men vilde tillige beholde sin portnertjeneste paa Borchs kollegium 1). Det lykkedes ham at blive undergraver, og da han fratraadte denne stilling nogle aar efter, blev det bestemt, at hans eftermand ved kirken skulde betale ham 50 rdlr. aarligt. Portner Berger nævnes sidste gang i regnskabet 1783-84, og baade Davidsøn og han tjente saaledes ved kollegiet i over 20 aar. Paa Bergers tid nævnes nogle gange "den gamle Cathrine" 2) som hørende til kollegiet. Hun fejede gaden og holdt rendestenene rene, og da der 1771 kom en ny anordning, hvorefter gaderne skulde fejes hyppigere, foreslog eforen i konsistorium, skønt hun ikke havde bedt om det, at tilstaa hende 4 rdlr. aarligt; og dette blev bifaldet. Sandsynligvis er det ogsaa denne Cathrine der en række aar senere sigtes til ved følgende post: "Til collegii tjenestepigens begravelse 6 rdlr. 5 Mk. 6 Sk." 3). - Fra 1784-1806 var Rasmus Jensen Møller kollegiets portner 4). Paa hans tid faar vi et alt andet end lysteligt indblik i, hvordan det staar til med portnertjenesten paa Borchs kollegium. Det var 1804, Møller ansøgte konsistorium om et gratiale paa 100 rdlr., fordi han nu var gammel og svagelig. Portnertjenesten, paastod han, indbragte ham kun 60 rdlr. aarligt, og saa havde han endda maattet tilkøbe sig stillingen for 500 rdlr. og desuden maattet betale sin formand 40 rdlr. aarligt i 20 aar; dertil kom, at

1) Acta consistorii 18/10 1769.    2) Regnskab 1766-67; hun nævnes et par gange ved poster for "tractement til de renoverende, 2 Mk. til brændevin etc. som i alle huuse meenes sædvanligt". Regnskab 1767-68.    3) Regnskab 1787-88.    4) Han nævnes første gang i regnskabet 1784-85; men 1804 paastaar han rigtignok at have været portner i 28 aar.

han ved uforsigtigt laan til alumner, især til Gøttsche og Hviid 1), havde mistet c. 400 rdlr. Alt dette gjorde, at han nu var i saa stor gæld, at han med grund kunde frygte for at blive berøvet det allernødvendigste, og derfor henvender han sig da nu til konsistorium med denne bøn 2). Eforen, professor A. Kall, som skulde afgive en erklæring om denne ansøgning, vilde ikke anbefale Møller til de 100 rdlr., "men ønsker langt mere, at kollegiet kunde blive af med ham". Med hensyn til beskyldningerne mod de forhenværende alumner, ved han intet nøjagtigt, men mener ikke, de har noget videre paa sig. Og professoren fortsætter: "I løgn og bedragerie har jeg flere gange fundet ham, og har han ogsaa een gang maattet undgjælde for det ved at sidde paa vand og brød. Den næringsvej, som for portnerne har været den bedste ved deres levebrød, at sælge øl og adskillige livets fornødenheder saavel til alumnos som andre uden for collegiet, har han ved sin slette opførsel ganske tabt. Studenterne paa collegiet tør ikke betroe ham nøglen til deres kammer, og den nytte, de kunde have af hans opvartning, er ganske forsvundet. En enke fik han for nogle aar siden narret til at gifte sig med ham, som indklagede ham kort efter for mishandling, og til hvem han nu, da han ved magistraten er separeret fra hende, maa svare en vis aarlig afgift. En anden kone har han faaet til at flytte til sig, som adskillige gange har kommet til mig med klager over ham, og til andre tider har han stillet sig an, som om han vilde ægte hende". Skønt Møller saaledes kun ligger kollegiet til byrde og er en uduelig portner, mener professor Kall dog ikke, han kan afsættes, da han saa fuldstændigt vilde gaa til grunde; men det var bedst, om han kunde finde en anden, der mod en afgift vilde overtage bestillingen 3). Konsistorium paalægger da eforen at meddele

1) Johannes Gøttsche, alumne 1784-89, maaske senere prokurator i Køge, d. 1798; jfr. Richter: 100 aars dødsfald. A. C. Hviid, alumne 1775, senere regensprovst og titulær professor, d. 1788; jfr. Biograf. lex.    2) Konsistoriums kopibog 6/8 1804.    3) Acta consistorii 3/10 1804 og en udat. skriv. i kopibogen.

Haller, at ansøgningen ikke kan bevilges, og at raade ham til at afstaa tjenesten til en anden. Men Møller har ikke kunnet bekvemme sig til at opgive sin stilling; han blev i hvert fald paa kollegiet til sin død, i foraaret 1806 1).

Pladsen som portner blev saa i sommeren 1806 opslaaet ledig, og der meldte sig flere ansøgere. Blandt dem mente professor Kall, tre kunde komme i betragtning, nemlig graveren Knud Hansen, hvis kone dog var svagelig, enken efter Regensens vægter, hun hed Wilhelmine Marie Feldtner, hvis sag nogle af alumnerne ivrigt havde antaget sig, men det var vist "neppe fundatsmæssigt med et fruentimmer", og endeligt Christian Friederich Wiene, som professoren stærkt anbefalede, som en mand kollegiet kunde være tjent med paa enhver maade 2). Efter denne indstilling bestemte konsistorium, at Wiene skulde være portner. - Næste aar var det, at der paa kollegiet, da det hen sidst paa sommeren truede med krig, blev indrettet et fyrsted 3), hvor der skulde koges mad til dem af livkorpsets medlemmer, der ikke havde raad til at skaffe sig kosten. Sandsynligvis var dette fyrsted i portnerboligen; der blev indkøbt en del spisevarer og anskaffet husgeraad, saa bespisningen har maaske ogsaa fundet sted paa kollegiet, men det varede kun saa kort; først i september har vi bombardementet med alle dets forstyrrelser og ødelæggelser. Borchs kollegium var gaaet op i luer, men Wiene vedblev at være portner og fik stadigt sin løn med godtgørelse, fordi hans bolig var ødelagt. Han var i disse aar bælgetræder i Trinitatis kirke 4) og havde der tillige den bestilling at sætte salmenumrene paa tavlerne. Lige til 1824 var Wiene kollegiets portner; men han opgav saa sin stilling og kom ikke med i den ny bygning.

 
1) Regnskab 1805-06.    2) Acta consistorii 16/7 1806.    3) Konsistoriums kopibog, december 1807. Acta consistorii 31/3 1818. I kollegiets arkiv findes Wienes egenhændige underskrift paa en kvittering af 24/12 1822.

Endnu staar tilbage at omtale kollegiets have. Fra gaarden var den skilt ved et jerngitterværk 1), og til begge sider var den ligesom gaarden omgivet af en mur og et hegn 2), og bag til har der sandsynligvis ogsaa været en mur, da nabogaarden strakte sig helt hen bag kollegiet. Af den første haves mange mærkværdigheder var kun en enkelt tilbage, nemlig statuen af Herkules; de andre ting er gaaet til grunde ved branden. Saa var der et springvand 3) i haven; det bestod af en opstander, der i hvert fald hen i tiden blev forsynet med "en messingpibe" 4), og ved opstanderen stod et kar 5). I dette tidsrum omtales endvidere et lysthus eller en "haugestue" 6), som har været et lille træhus med paptag, ja, 1786 tales der om, at begge lysthusene i Borchs kollegiums have var forfaldne, og der indsendes tegninger og overslag til konsistorium over en stærkt tiltrængt reparation paa dem 7). Af næste aars regnskab synes det at fremgaa, at der er foretaget en saadan reparation; der nævnes nemlig foruden ret store poster for tømmerarbejde ogsaa en regning "for 56 alen seildug og lysthuusenes betræk, 11 rdlr. 3 Mk." 8). Hvordan haven ellers har set ud, og hvad der har vokset i den, ved man kun uhyre lidt om. Da haven anlægges, plantes der noget buksbom 9) senere blev der plantet nogle æbletræer og andre frugttræer 10), ogsaa blomster har der været, men sandsynligvis kun meget sparsomt. Store forandringer eller grundige forbedringer af haven høres der i denne tid kun om een eneste gang, idet der 1763-64 anføres 60 rdlr. "for haven at reolere og quartererne at omlegge" 11). Der kom ellers sædvanligvis en gartner hver sommer og ordnede haven; hans løn var i den første tid 5 rdlr. og senere 10 rdlr. aarligt. Men i nogle aar har det dog været anderledes.

1) Regnskab 1730-31, en regning "paa jernverket for haugen paa 219 rdlr. 2 Mk. 8 Sk.".    2) Prof. Malling i konsistoriums kopibog 16/1 1823.    3) Regnskab 1730-31.    4) Regnskab 1779-80.    5) Regnskab 1736-37.    6) Regnskab 1775-76.    7) Cirkulære 2/5 1786; prof. N. C. Kall bemærker her: "da jeg var alumnus dér, var ikkun eet lysthuus"; det var 1768-73.    8) Regnskab 1786-87. 9) Regnskab 1730-31. 10) Jfr. f. eks. regnskab 1751-52. 11) Regnskab 1763-64; reolere = kulegrave.

1766, da eforen, prof. Holm paa kollegiets vegne ansøgte om, at der aarligt maatte bevilges 10 rdlr. til haven, nævner han msr. Aaskow 1) som den, der "pleyer at have omsorg for haven i bemeldte collegio" 2), og prof. Kall bemærker 1794: "I de senere tider har jeg overladt alumnis med inspectore selv at besørge haven, ligesom paa Valkendorfs collegium, og dertil at imodtage de bestemte 10 rdlr." 3). Naturligvis har alumnerne haft uhindret adgang til haven, og de har ikke som paa det første kollegiums tid maattet henvende sig til inspektor, hver gang de ønskede at komme i haven.

Borchs kollegium laa i det lærde kvarter, nær universitetet og omgivet af professorresidenserne. Men St. Kannikestrædes udseende skiftede i tidens løb; kollegiets mure rejste sig ret hurtigt efter branden, mens mange af de omkringliggende huse endnu laa i ruiner. Men efterhaanden blev gaden bebygget igen 4) og fik det udseende, som den bevarede til 1807. Husene har efter tidens forhold været høje, men gaden har ikke været saa tæt bebygget som nu, og inde bag husene har der allevegne været haver, endda ret store haver. Noget stærkt befærdet strøg har St. Kannikestræde næppe været, dog laa det nær et par af byens færdselsaarer, Købmagergade og Nørregade. En stille gade har det været, hvor studenter og professorer har haft deres gang, hvor begivenhederne i studenterverdenen har præget næsten alt, og hvor husene vel ikke har været smukke og rigt udstyrede, men dog i al deres tarvelighed statelige.

Dette var ganske kort, hvad der kan fortælles om kollegiets bygning. Men før vi forlader dette afsnit, skal der gøres nogle faa bemærkninger om kollegiets brand 1807 og om de planer,

1) U. B. Aaskow, alumne 1763-68; senere læge i Kbhvn., d. 1806. Biograf. lex.    2) Acta consistorii 24/5 1766.    3) Regnskab 1792-93.    4) Professorresidenserne først genopbygget 1753, - jfr.: Bruun: København III, 178.

der i de følgende aar var fremme for at faa det genopbygt, indtil disse planer blev virkeliggjort 1824-25. - Vor udenrigspolitik førte som bekendt i begyndelsen af det 19. aarhundrede til et par blodige sammenstød med England. Da Danmark 1800 sluttede en traktat med Rusland, som paa den tid stod i meget spændt forhold til det britiske rige, sendtes 1801 en engelsk flaade mod København, og efter slaget den 2. april maatte Danmark opgive sit forbund med Rusland. 1807 blev Danmark for anden gang angrebet af englænderne; de frygtede nemlig, at Danmark skulde slutte sig til Napoleon, og for at komme ham i forkøbet sendte de da en flaade med tropper mod København. Det kom til en del mindre træfninger, hvor ogsaa studenterne kæmpede med; det skal senere omtales nærmere; og fra den 2. til den 5. september blev København overøst med bomber, i tusindvis regnede de ned over byen og ødelagde mange bygninger. Især gik det ud over kvarteret omkring Frue kirke; taarnet blev skudt sønder, og kirken gik op i luer. Ogsaa universitetet brændte og tillige en del af de omliggende professorgaarde. Paa bombardementets tredie dag, den 4. september, opstod der brand i Borchs kollegium, og ilden var ikke til at dæmpe; hele bygningen gik til grunde i flammerne, og efter kampen stod kun nogle tilrøgede murstumper tilbage af kollegiet. Man havde frygtet, at det skulde gaa saadan, og fra en vinhandler var der skaffet store kar 1), som skulde være vandbeholdere under et muligt slukningsarbejde, men under det hæftige bombardement, hvor der samtidigt opstod ild paa flere steder, har det været umuligt at blive herre over ilden. I de følgende dage og nætter var der udsat brandvagter ved kollegiets ruiner 2). Konsistorium bestemte, at alumnerne skulde fordeles paa de andre kollegier 3). -

Et par dage efter, allerede den 7. september, maatte Danmark

1) Regnskab 1807-08.    2) Regnskab 1807-08.    3) Acta consistorii 8/9 1807.

gaa ind paa en kapitulation, ifølge hvilken hele den danske flaade blev udleveret. Dette engelske overgreb vakte overalt i Danmark den dybeste harme 1); og i de følgende aar, da vi mere og mere sluttede os til Frankrig og kæmpede mod englænderne, sank landet dybere og dybere i ulykke.

Men vi vender tilbage til at omtale kollegiets skæbne i disse aar. Ikke længe efter bombardementet er der sandsynligvis rejst et plankeværk omkring ruinerne, og murstenene, som var styrtet ned, blev renset og stablet op 2). Ellers blev der i de første aar aldeles intet foretaget; pladsen laa der med murresterne, uhyggelig og fæl. Og saaledes skulde det komme til at ligge i over 15 aar 3). - Den 23. januar 1812 overdrog konsistorium professorerne A. Kall, N. C. Kall og F. T. Hurtigkarl, den første som kollegiets efor og de to sidste som inspectores quæsturæ, alle tre forhenværende alumner, at undersøge og overveje, "hvorvidt der kunde haves de fornødne resourcer til at opbygge collegium mediceum". Efter at de saa havde skaffet sig oplysninger om kollegiets kapitaler og havde ladet murmester Thrane udarbejde en tegning til en ny bygning og et overslag over udgifterne, maatte de i april meddele konsistorium, at der desværre ikke for tiden var nogen udsigt til, at "denne vigtige bygning" kunde genopføres. Efter overslaget vilde en ny bygning komme til at koste 49298 rdlr. 2 Mk. 12 Sk. Ganske vist udgjorde kollegiets samlede kapitaler c. 54000 rdlr.; men der var hensat bestemte summer til andre formaal, f. eks. til det aarlige stipendium, der fulgte med friboligen, til portnerløn, til bibliothek o. s. v.; maaske kunde man nu opgive tanken om et bibliothek, "da kollegiernes bibliotheker nu synes mindre nødvendige, og desuden intet af betydenhed kunde anskaffes for den ringe rente"; men alligevel kunde der kun anvendes c. 25000 rdlr. til at bygge for. "Hvis derfor kollegiet

1) Jfr. f. eks.: Ny Minerva 1807, IV, 110-115 artiklen: "I, som kalde eder britter".    2) Regnskab 1807-08.    3) Jfr. H. N. Clausens: Mit levneds historie, s. 20: "Hele universitetskvarteret laa i grus efter ødelæggelsen 1807, og blev liggende fra aar til aar uden udsigt til at se tomterne udfyldte".

skal opbygges af sine egne midler, skjønne vi ikke rettere, end at man endnu maa bie adskillige aar"; og den eneste mulige udvej, de da kan finde for atter at faa kollegiet i gang, er, at konsistorium henvender sig til direktionen for universitetet og de lærde skoler for at faa dets tilladelse til, at de omkostninger, kollegiet ikke selv kan magte, maa bestrides af kommunitetet. Men skønt konsistorium gaar med til at anbefale dette, og direktionen for kommunitetet tilføjer, at den vilde anse det for "en kjær belønning", om den maatte faa lov til med kommunitetets midler at gøre det muligt, at "universitetets afbrændte bygninger, hvortil ogsaa Borcks kollegium hørte, kunde genopføres, har direktionen for universitetet dog ikke villet gaa ind paa dette 1). Og alle planerne faldt til jorden.

I de følgende aar høres der kun ganske antydningsvis om kollegiet. I regnskaberne er der kun enkelte udgifter, som vedrører bygningerne; 1813-14 findes en post "for gavlen at nedtage" og 1816-17 en udgift "for muursteen at opstable i vindverne"; men ellers er der stille om kollegiet i disse aar. Danmark oplevede paa denne tid den store pengekrise, og der kunde ikke være tale om at bygge under de vanskelige forhold. Først efter 1820 fremkom der nye planer om at genopbygge Borchs kollegium. Af et par antydninger ses det, at der har været forslag fremme om, i stedet for at bygge et nyt kollegium paa det gamle sted, at købe en anden ejendom og lade den indrette til kollegium 2); men dette har dog ikke fundet bifald. Og modstanderne af denne plan godtgjorde, at udførelsen af den vilde blive lige saa kostbar som en ny bygning. - I december 1821 døde professor A. Kall, der havde været kollegiets efor siden 1789, og konsistorium valgte da professor F. T. Hurtigkarl til hans efterfølger i eforatet. Og den nye efor tog nu med kraft fat paa den opgave, der laa for: at faa kollegiet rejst igen. I en skrivelse til konsistorium af 24/5 1822 udtaler

1) Konsistoriums kopibog 2/4 1812 og acta consistorii 29/4 1812.    2) Konsistoriums kopibog 24/5 1822.

han, at han anser det for sin pligt at gøre alt, hvad der staar i hans magt, for at "dette gamle og berømte kollegium" atter kunde tages i brug. Han havde derfor henvendt sig til kaptajn Lynge og anmodet ham om at give tegninger og overslag. Lynge havde da sendt ham tre tegninger og et overslag. De to af disse tegninger havde professor Hurtigkarl forevist stadsbygmesteren, professor P. Malling 1), og de var blevet enige om, at den, der var betegnet med nr. 1, var den bedste, fordi bygningen efter den havde en indkørsel samme sted som tidligere, og man ved at følge den kunde afbenytte fundamenterne og de murstumper, som stod endnu, og derved spare en del. Efter de to andre tegninger vilde kollegiet slet ingen indkørsel faa. I ingen af tegningerne var der taget hensyn til den gamle portnerbygning, "hvis mure endnu staae", og professoren mente, at det stykke grund, der saaledes blev ubenyttet, mod et passende vederlag kunde overdrages universitetet og lægges til den tilstødende professorboligs grund. Den økonomiske tilstand maatte siges at være tilfredsstillende; kapitalen var c. 59000 rbdlr. i sølv, og selv om den ligesom de øvrige legatkapitaler skulde nedsættes med c. 25 o/o, vilde der dog være tilstrækkeligt til, at man kunde tænke paa at tage fat paa at bygge, naar der kunde regnes med 4 o/o i rente. Vanskeligst vilde det blive at faa de nødvendige penge gjort disponible; dog kunde vel de faa tusinder, det drejede sig om, enten tilskydes af kommunitetet eller skaffes til veje ved, at man i de første aar gav alumnerne fribolig uden noget stipendium 2). Først i juni maaned kom denne sag til drøftelse ved konsistoriums møde; det blev her gjort gældende, at Borchs kollegium, "der dog egentlig er bestemt for provectiores", nu burde indrettes saaledes, at hver af alumnerne saavidt muligt fik sine egne værelser for sig selv uden kontubernal, og det blev derefter overdraget eforen og professor N. C. Kall at fremskaffe en ny tegning og

1) P. Malling (f. 1781, d. 1865), arkitekt og stadsbygmester. Biograf. lex.    2) Konsistoriums kopibog 24/5 1822.

et nyt overslag, hvor der toges hensyn til dette forslag 1). Kaptajn Lynge udarbejdede saa en ny tegning, og efter den blev bygningen indrettet saaledes, at de 12 af alumnerne fik hver to værelser, og kun de 4 skulde bo sammen to og to 2). Efter dette sidste forslag indsender konsistorium sagen med alle tegningerne til direktionen for universitetet og anbefaler den paa det bedste, overbevist om, at denne bygnings opførelse

Det tredie kollegium. Efter P. Mallings tegning.

vil være af stor betydning for universitetet i det hele taget, "da Borchs kollegium førend dens bygnings ødelæggelse ved bombardementet var den fornemste og meest ansete blandt de større universitetet tilhørende stiftelser, som have de studerendes understøttelse og videnskabelighedens fremme til formaal, saa at det med rette blev agtet for en hæder at være alumnus i denne stiftelse, fra hvilken mange af fædrelandets bedste embeds- og videnskabsmænd ere udgangne" 3). Direktionen stiller

1) Acta consistorii 5/6 1822.    2) Acta consistorii 26/6 1822.    3) Konsistoriums kopibog 28/6 1822.

sig velvilligt til sagen og finder, at den sidste tegning er den bedste, skønt den ogsaa mod den har adskillige indvendinger, og raader konsistorium til at raadføre sig med professor Malling, der sammen med professorerne Hurtigkarl og N. C. Kall kunde drøfte sagen nærmere og derefter indsende en ny tegning med overslag, som direktionen saa vil forelægge kongen 1).

Disse tre professorer træder da sammen i en byggekommission, og professor Malling udarbejder en ny tegning, som

Et snit gennem bygningen.
Efter P. Mallings tegning.

tillige med Lynges overslag fremlægges i konsistorium i februar 1823 2). Tegningerne er mærket A, B, C og D, og de findes paa nationalmusæet. A viser bygningens facade med et snit ved siden af; her ser vi, at indkørslen er anbragt ved siden af bygningen og ikke som tidligere midt igennem den. Paa bladet B findes en plan over bygningens indretning og værelsernes fordeling; den halvdel af 3. etage, som tidligere var benyttet til bibliothek, er her omdannet til alumneværelser. Efter denne plan fik kollegiets inspektor 3 værelser, 9 alumner

1) Konsistoriums kopibog 23/11 1822.    2) Acta consistorii 19/2 1823.

hver to værelser, og 6 alumner hver et værelse med en alkove. Auditoriet findes som før paa 2. sal, og foran det var der indrettet to entréværelser, hvorfra der var indgang til to gallerier i salen, et til professorer og et andet til honoratiores. Tegningen D er ligeledes en plan over kollegiets indretning med nogle faa forandringer fra planen B. Paa C findes en plan over kollegiets og den tilstødende professorboligs grunde, hvor det stykke, som maa overlades kollegiet af nabogrunden, for at indkørslen kan blive ved siden af bygningen, tydeligt er angivet, og professor Malling mener, at kollegiet ved denne udvidelse vinder paa flere maader 1). Lynges overslag viser, at bygningen efter denne tegning vil komme til at koste 14102 rbdIr. 2 Mk. 8 Sk., og det er c. 2000 rbdlr. mere end efter det første overslag 2). Konsistorium er tilfreds med tegningen og mener, at det nødvendige stykke af nabogrunden kan overlades kollegiet uden vederlag; angaaende overslaget kunde det ønske en erklæring af professor Malling. I marts indsender Malling da en erklæring, som gaar ud paa, at Lynges overslag i det hele er billigt, og derefter gaar sagen til direktionen 3). Derfra indstilles forslaget til kongens approbation 4), og i maj faar konsistorium meddelelse om, at kongen har bifaldet, at Borchs kollegium nu opføres efter den indsendte plan, at det omtalte stykke grund overlades kollegiet uden vederlag, og at der til hele byggeforetagendet maa anvendes en sum af indtil 15000 rbdIr. af stiftelsens midler. Direktionen anmodede professor Malling om at føre overtilsyn under opførelsen og overgav saa sagen til konsistorium 5).

I den følgende tid tages der saa fat paa at genopføre kollegiet; men arbejdet skred kun langsomt fremad. I sommeren 1824 fik kollegiet en gave til hjælp til den nye bygning, idet

1) Konsistoriums kopibog 16/1 1823.    2) Konsistoriums kopibog 13/2 1823.    3) Acta consistorii 12/3 1823, - jfr. kopibogen 8/3 1823.    4) Kongens approbation af 4/4 1823; jfr. L. Engelstoft: Efterretn. ang. universitetet (1823), s. 58 og "Dagen" 1825, nr. 125.    5) Acta consistorii 14/5 1823.

etatsraad Jens Laasby Rottbøll 1) da døde og ved sit testamente af 14/9 1821 - som vederlag for de stipendier, han havde nydt ved universitetet, havde hensat 3000 rigsbankdaler sølv, som han ønskede anvendt til genopførelsen af collegium mediceum eller forøgelsen af dettes fond 2).

Den lange dvaletid var nu forbi; der blev igen liv paa den gamle plads, som omtrent et par aar genlød af haandværkernes virken og færden. Først i foraaret 1825 stod det tredie kollegium færdigt, saa det kunde tages i brug, og det indviedes saa ved en højtidelighed lørdagen den 28. maj 1825, hvor professor Hurtigkarl holdt en tale, og der blev afsunget en kantate, forfattet af K. L. Rahbek 3). - Af kollegiets tre bygninger har denne sidste staaet den længste tid, og selv om den ikke paa nogen maade i udstyrelse kan komme paa højde med den første, er det utvivlsomt den, der har kunnet byde alumnerne de roligste og behageligste studiekaar.

1) J. L. Rottbøll, alumne 1785-90, en tid inspektor, senere højesteretsadvokat og generalfiskal. Biograf. lex.    2) Goos: Samling af de for universitetets legater gjældende bestemmelser (1890), s. 504 -; ifølge regnskabet 1824-25 modtog kollegiet disse penge fra kvæsturen d. 15. september 1824.    3) Borkens lyre (1883), s. 9-15.